- en fortælling fra Zulu-folket
Engang for længe siden kravlede en bavian ned fra træerne for at leve ved den store Umfolozi flod.
Han bekendtgjorde, at alt land omkring floden tilhørte ham, og ingen andre dyr måtte drikke her.
Kun en ung, hvid hanzebra turde sætte sig op imod den egenrådige bavian og udfordrede ham til kamp.
Det blev aftalt, at den der tabte kampen i al evighed skulle være forvist til de flade klipper på den anden side af floden.
Begge dyr kæmpede af al kraft og brugte de våben, som skaberen havde givet dem. Zebraen sparkede og bavianen bed. Efter lang tids kamp blev zebraen kastet baglæns ind i bålet. Flammerne slikkede hans krop og sved hans fine, hvide pels. Smerterne gav ham ny styrke og med et ufatteligt spark sendte han bavianen over på klipperne på den anden side af floden. Og dér sidder han den dag i dag.
Ilden havde svedet lange sorte striber i zebraens pels. Men han havde vundet kampen og alle dyr kunne igen drikke af flodens vand.
Siden den dag har zebraen båret sine striber med stolthed.